Da:Getting Involved

From OpenStreetMap Wiki
Jump to navigation Jump to search

Tilbage til hovedsiden

Hvordan du kan hjælpe OpenStreetMap.

Kortlæg dit nærområde!

Du har sandsynligvis allerede taget et kig på kortet og prøvet at finde din egen gade. Måske ser den ikke helt rigtig ud, eller ikke helt færdig kortlagt. Måske er den ikke med på kortet overhovedet. Uanset hvad er dette er en oplagt mulighed for dig til at gå aktivt ind i projektet. Vi laver kort uden at kigge efter eksisterende copyright-pålagte kort, men ved at udforske gader og veje og bruge forskellige kortlægningsteknikker. Der er dog intet, der kan erstatte lokalkendskab. Der er en hel masse ting du kan starte med at gøre i dit nærområde uden at skulle give dig i kast med hele det globale omfang af dette projekt. Vi opfordrer folk til at deltage og komme med små bidrag her og der for at forbedre kortet, for mange bække små gør en stor å.

Tilføjelse af bemærkninger til kortet

Bemærkninger er en simpel funktion til at markere problemer på kortet, såsom manglende eller forkerte navne, manglende objekter. Du kan måske også bidrage med lokale oplysninger om de allerede eksisterende noter, f.eks. de manglende navne.

Simple redigeringer

Det kræver ikke den store indsats at begynde at arbejde på kortet. Måske er du i et område, hvor det ser ud til, at vi er færdige, men glem ikke, at vi er interesserede i at indsamle en masse detaljerede kortobjekter. Ting som pubber, restauranter, butikker, deres bygningsomrids og endda deres adresser og åbningstider kan alle tilføjes til vores datasæt. Find dem i dit nabolag, og tilføj dem! Du er også meget velkommen til at rette eventuelle fejl, som du ser, f.eks. forkert stavede vejnavne.

Så opret en OpenStreetMap-konto og begynd at redigere!

Oprettelse af kort fra bunden

Måske befinder du dig i et område (eller endda et helt land) uden særlig god kortdækning. Det er jo fantastisk! Vi har brug for, at du deltager og hjælper os med at erobre dit hjørne af kloden!

Du kan begynde at kortlægge et nyt område ved hjælp af kortlægningsteknikker som optagelse af GPS-spor, fotokortlægning, lydkortlægning.

Hvis du ikke har en GPS-enhed, kan du blot optegne ud fra luftfotos eller de GPS-spor, som andre brugere har uploadet. Under alle omstændigheder skal du oprette en konto, tjek Guiden til nybegyndere og bruge lidt tid på at få styr på redigering.

Samarbejd med andre

For at finde ud af, hvem der ellers er involveret i kortlægningen af din region, kan du gå til siderne med kortlægningsprojekter. Disse sider viser projekter, som du måske gerne vil hjælpe med. Det er målrettede aktiviteter, som f.eks. kortlægning af en bestemt by eller motorvejsnetværket i et land. Hvis der er et projekt, der interesserer dig, er du meget velkommen til at give dig kast med det. For at angive lokal interesse kan du ofte skrive dig på disse projektsider. Hvis du har en wiki-konto, kan du også bruge din wiki-brugerside til at beskrive din placering og dine kortlægningsinteresser og tilføje dig selv til placeringskategorier. I indstillingerne for din OSM-brugerkonto (ikke i wikien) kan du også tilføje en beskrivelse, og du kan angive din 'hjemme'-placering.

Reklamér for OSM

Foldere og plakater er tilgængelige som kildefiler til print, eller (i nogle tilfælde) kan bestilles med posten

En af de bedste måder at hjælpe på er at promovere OpenStreetMap i det bredere samfund. Vi er interesserede i at tiltrække nye bidragydere, som vil gå ud og kortlægge deres nabolag. Det kan være lokale foreninger, skolebørn, folk, der bor i andre lande, eller folk, der rejser til interessante, ikke-kortlagte dele af verden. Det er også godt at øge entusiasmen hos folk, der allerede har hørt om OSM i et bestemt område. En måde at gøre dette på er at organisere en kortlægningsweekend eller Micro Mapping Party.

Historisk set har vi altid haft mere held med at tiltrække teknologientusiaster, folk med en passion for åbent internetsamarbejde eller også gadgetfreaks, der ønsker at bruge deres GPS-enheder til noget fornuftigt. Vi er også interesserede i at tiltrække nye udviklere (se nedenfor). Projektet er bredt kendt i teknologikredse i disse dage, men der er meget mere arbejde at gøre for at overtale disse mennesker til at bidrage. En god måde at nå ud til disse mennesker på er at holde præsentationer eller på anden måde promovere OSM ved teknologiarrangementer. Siden med aktuelle arrangementer viser ofte kommende møder og konferencer med OSM-præsentationer, men måske kender du til en anden begivenhed, hvor OSM bør promoveres.

Udviklere

En stor mængde udviklingsarbejde arbejde fører dette projekt i mange forskellige retninger. Vi har skabt forskellige værktøjer til redigering af kort. Faktisk er OpenStreetMap drevet af open source-software fra brugerfladen slippy map, ned til den underliggende dataadgang via API (en webservice-grænseflade til læsning og skrivning af kortdata). Der er masser af muligheder for underprojekter, der arbejder med vores data og bruger vores data, men vi har også brug for hjælp til at rette fejl og tilføje funktioner til vores kernekomponenter.

Så hvor skal jeg begynde?

  • Siden for udviklingsarbejde er en portal, hvor udviklere kan dokumentere tekniske detaljer og finde områder, de er interesserede i.
  • Tilmeld dig mailinglisterne 'dev' og 'talk' for at få en fornemmelse af den mest aktuelle aktivitet.

Dokumentation

Fordi OSM ændrer sig hurtigt, er vi stadig nødt til at holde denne wiki opdateret. Så du kan måske hjælpe os med at opdatere/administrere wiki-sider. Hvis du har brug for det, kan wikiteam hjælpe dig.

Seeding af torrents

Vi deler store filer med data ved hjælp af BitTorrent, du er velkommen til at dele disse torrents for at hjælpe.

Bliv medlem af fonden

Du kan blive medlem af OpenStreetMap Foundation som en måde at vise din støtte til projektet på og påvirke projektets fremtidige retning. Du kan også donere direkte til fonden for at holde serverne kørende!