Da:Denmark

From OpenStreetMap Wiki
(Redirected from Da:WikiProject Denmark)
Jump to navigation Jump to search

Danmark, som det ses på standardkortet på OpenStreetMap.org

OpenStreetMap (OSM) er et globalt projekt, men drivkraften bag meget af kortlægningsarbejdet er nationale og regionale fællesskaber, som kender de lokale forhold bedst. Det samme gælder i Danmark, hvor der er et aktivt fællesskab af efterhånden flere hundrede bidragsydere, der arbejder på at forbedre og opdatere kortdata.

Denne side indeholder information specifikt om kortlægningsaktiviteten i Danmark. Hvis du vil i gang med at kortlægge i Danmark eller gerne vil i kontakt med andre lokale kortlæggere, kan du her få indsigt i særlige danske forhold og de ressourcer, der kan hjælpe dig godt på vej.

Selvom denne side fokuserer på kortlægning i Danmark, ændrer det ikke projektets internationale karakter, og langt det meste, der er at vide om OpenStreetMap, er ikke begrænset til Danmark. De grundlæggende principper, retningslinjer og værktøjer gælder globalt, hvilket giver dig mulighed for at bidrage til projektet både lokalt og internationalt. Et andet godt sted at starte og finde information er derfor forsiden af denne wiki.

Aktuel aktivitet

Kontakt til OSM Danmark

Der findes ikke én bestemt kontaktkanal til OSM Danmark, men gennem mulighederne nedenfor kan du næsten altid hurtigt komme i kontakt med erfarne OSM-kortlæggere i Danmark. Hvad enten du som nybegynder har et spørgsmål om kortlægning (se også guiden til nybegyndere), eller du repræsenterer en organisation, der er interesseret i at gøre brug af OpenStreetMap, er fællesskabets viden et godt supplement oplysningerne her i Wiki'en.

  • Det officielle forum: Danmark har sin egen underkategori på OpenStreetMap Community, det officielle OSM-forum på Discource-platformen. Her diskuteres der emner specifikt relateret til OpenStreetMap-kortlægning i Danmark.
  • Mailing-listen: En del kommunikation vedrørende OSM-aktiviteten i Danmark foregår også stadig på mailing-listen. Det kan derfor være en fordel at følge med på den, hvis du jævnligt kortlægger i Danmark.
  • IRC: Du er også velkommen til at benytte den danske OSM IRC kanal, som findes på irc://irc.oftc.net #osm-dk (browserversion her). Der er ganske vist kun få af de aktive OSM-bidagsydere, der benytter kanalen, men det kan alligevel være et forsøg værd. Klik her for at komme godt i gang med #osm-dk.
  • Ændringssæt: En del af kommunikation omkring specifikke ændringssæt sker ofte i kommentarerne til disse.
  • Meet-ups og Mapping Parties: Der afholdes jævnligt uformelle OSM-møder på Cafe Mellemrummet i København (kig efter OSMmapperCPH i OSM-kalenderen eller følg med i annonceringerne på det danske forum)

Der findes en liste over brugere i Danmark her på OpenStreetMap Wiki (kom på den ved at indsætte koden '[[Category:Users in Denmark|your_username]]' på din brugerside).

Derudover er der andre kontaktkanaler, der inkluderer den internationale del af OpenStreetMap-fællesskabet.

Mapping parties i Danmark

Et "Mapping Party" er en kortlægningsarrangement, hvor både erfarne OpenStreetMap'ere og nybegyndere typisk mødes for at kortlægge et specifikt område udtømmende. Formålet med disse begivenheder kan dog variere; nogle gange handler det altså om at kortlægge et bestemt område grundigt, mens fokus kan andre gange er mest rettet mod blot at tiltrække og introducere nye bidragsydere til OpenStreetMap-projektet. Udover kortlægningen er "Mapping Parties" også sociale arrangementer, hvor deltagerne kan mødes, udveksle erfaringer og snakke – ofte på en café eller en bar – mellem de aktive kortlægningssessioner.

Du kan normalt se kommende mapping parties i OpenStreetMap-kalenderen. Kig for eksempel efter "OSMmapperCPH", der er uformelle og hyggelige OpenStreetMap-sammenkomster, som normalt afholdes på Café Mellemrummet (Nørrebro, København) den 2. søndag i måneden.

Kender du til andre kommende "mapping parties" i Danmark, er du meget velkommen til at tilføje det her. Annoncer det også gerne på vores forum og/eller mailing-listen (se ovenfor), og hvor der ellers er chance for at tiltrække deltagere.

Overvejer du selv at arrangere et mapping party i din by? Du kan finde tips og gode råd om at arrangere disse "fester" på siden om Mapping parties og Mapping Weekend Howto

Brug af OpenStreetMap i Danmark

Hovedartikel: Eksempler på brug af OSM data

Kendskabet til OpenStreetMap i den brede befolkning er stadig langt mindre end til f.eks. Google Maps. Men sandsynligvis er du allerede er stødt på og har brugt kort, der er bygget helt eller delvist på OSM-kortdata. Måske har du vandret på Hærvejen og brugt kortet i den officielle app eller det i en friluftsapp som Alltrails til at finde vej – deres kort er baseret på OSM. Netop friluftsapps har en særlig forkærlighed for at bruge OSM, da kortets detaljeringsgrad, når det gælder stier og relevante friluftsfaciliteter, ofte er uovertruffen. Men du finder også OSM-kortdata mange andre steder; for eksempel når du leder efter nærmeste posthus med kortet på Postnords hjemmeside, søger efter et nyt hus på Boligsiden eller tjekker bustider på Rejseplanen.

Bidrager du til OSM med opdateringer eller tilføjelser af nye kortdata, er du med andre ord med til at gøre mange korttjenester bedre og mere nyttige for alle, hvad enten de bruges til naturoplevelser, navigation i storbyen eller til at finde nærmeste toilet. Se mere om, hvordan du kommer i gang her: Getting involved

OpenStreetMap's historie i Danmark

Open Street Map af Danmark
som i Juli, 2006
Hovedartikel: OpenStreetMap's historie i Danmark

OpenStreetMap's historie i Danmark begyndte som et projekt drevet af en gruppe ihærdige ildsjæle, der brændte for at skabe en åben og fri kortlægningsplatform, hvor alle kunne bidrage til at opbygge et detaljeret kort over landet.

I begyndelsen af OpenStreetMap-projektet blev kortet, også i Danmark, kun tegnet ud fra gps-spor, hvilket krævede gentagne besøg og gav udfordringer med præcision, især i byer og skove. Fra 2007-2011 hjalp Yahoo luftfotos, dog begrænset til hovedstadsområdet. Senere, i 2010, blev landsdækkende Bing-billeder og Fugro-flyfotos tilgængelige, hvilket forbedrede kortlægningsnøjagtigheden. Fra 2013 fik vi adgang til Geodatastyrelsens fotos, og siden 2015 har årlige opdaterede luftfotos fra Klimadatastyrelsen yderligere styrket kortlægningen i Danmark.

Ressourcer til kortlægning i Danmark

Hovedartikel: Nyttige ressourcer

Der findes en række nyttige ressourcer til kortlægning i Danmark, der har kompatible licenser, eller hvor der er opnået særlig tilladelser, der gør det muligt at bruge dem uden at bryde nogen ophavsret.

Statistik- og statussider

Generelle informationssider

Tagging

Adresser i Danmark

Diverse